Boliger og ophold

Plejecenter Bakkegården består af fem afdelinger

Den ældste del af Bakkegården blev taget i brug i 1908, og er siden bygget om af flere omgange, senest i 2003. En tilbygning blev opført i 1969. Denne blev ligeledes renoveret i 2003.

Bakkegården består af følgende fem bo-enheder.  I valget af navne på enhederne har man ladet sig inspirere af lokalområdet.


Bo-enheder i den ældste del:

Ømkulen

Er beliggende i stueetagen og har to 2-rums og 12 et-rums boliger.

Kongskær

Er beliggende på 1. sal og har to 2-rums og 12 et-rums boliger.

Løngangen

Er beliggende på 2. sal og har et 2-rums og 11 et-rums boliger. Afsnittet er et tilbud til borgere med psykisk sygdom.

Boligerne har forskellige størrelser og består af en indgang med skabe, et værelse og et stort badeværelse. Hver bo-enhed har en fælles opholdsstue, hvor man kan vælge at spise, drikke kaffe, se TV eller på anden måde hygge sig i fællesskabet. Bakkegårdens centralkøkken laver mad til beboerne.


Bo-enheder i tilbygningen:

Riberhøj og Møllestien

Er beliggende hhv. på 1. og 2. sal.

Begge enheder indrettet til og fungerer som leve-bo-miljø for 10 beboere. Alle boligerne i de to bo-enheder er to-rums boliger indrettet med stue med køkkenniche, soveværelse med skabe og et stort badeværelse.

Hver bo-enhed har sit eget køkken, hvor beboernes mad tilberedes. Ligeledes har bo-enhederne en fælles opholdsstue, hvor man kan vælge at spise, drikke kaffe, se TV eller på anden måde hygge sig i fællesskabet.